Om arbejdsulykker og forebyggende indsatser

Thursday, March 30, 2023

Indtil de seneste år, har antallet af arbejdsulykker været stort set uændret, på trods af øget fokus på forebyggende metoder. Bliv klogere på, hvilke indsatser der er essentielle i arbejdet mod forebyggelse af arbejdsulykker.

Samlet set blev der i 2022 anmeldt 90.437 arbejdsulykker, hvilket er næsten en fordobling siden 2020. Nyere forskning viser dog, at mange arbejdsulykker ikke bliver anmeldt, så omfanget af arbejdsulykker er formentlig noget større end de officielle tal.

Det er dog vigtigt at nævne, at covid-19 har haft markant indflydelse på stigningen – i 2022 vurderes det, at cirka 46.500 arbejdsulykker ikke er relateret til covid-19. Derudover endte 2022 i 43 dødsulykker.

Øvrig statistik over arbejdsulykker kan du se her.


Hvad er en arbejdsulykke?

En arbejdsulykke er når hændelsen medfører en menneskelig påvirkning, f.eks. i situationer hvor medarbejderen har fået kemikalier på huden, er faldet eller lignende.

Ved fravær udover tilskadekomstdagen er arbejdsulykken anmeldelsespligtig, og skal anmeldes af arbejdsgiveren indenfor 14 dage.


Årsager til arbejdsulykker

Der kan være mange årsager til, at der sker en arbejdsulykke - herunder teknologien, systemerne, arbejdsmetoderne eller medarbejdernes adfærd på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt hver gang at søge efter mulige årsager inden for alle områder, når der er sket en arbejdsulykke.

Arbejdsulykker bliver ofte karakteriseret som ”hændeligt uheld”, når årsagen skal beskrives. Dette kan desværre medføre at kortlægningen af arbejdsulykken bliver mangelfuld. Konsekvensen for dette er, at det bliver svært at træffe forebyggende foranstaltninger, så lignende ulykker kan undgås i fremtiden.


Forebyggende indsatser

Forebyggende indsatser rettet mod teknologiske faktorer er f.eks. maskinsikkerhed, CE-mærkning, sikring af udstyr, værnemidler mv. Disse indsatser kan forebygge og reducere antallet af ulykker, da de i vid udstrækning handler om at forhindre mennesker i at udføre usikker adfærd.

Indsatser hvor der indføres systemer til at forebygge ulykker er f.eks. ledelsessystemer, sikkerhedsrundering og APV (arbejdspladsvurderinger). Disse indsatser kan reducere antallet af ulykker yderligere, da man systematisk gennemgår sikkerheden og arbejdsmiljøet, således sikkerheden løbende forbedres.

Forebyggende indsatser omkring teknologi, systemer og arbejdsmetoder kan reducere antallet af ulykker betragteligt – men de væsentligste indsatser vil være med fokus på den menneskelige adfærd.

Det er vigtigt at forstå de menneskelige faktorer og den adfærd som kan være årsagerne til arbejdsulykker, da dette gør det muligt at opnå en effektiv forebyggelse. Det er derfor oplagt at fokusere på, hvordan der skabes sikker adfærd gennem menneskelig adfærd og handlinger.


Skab sikker adfærd på arbejdspladsen

Når der er styr på teknologien og systemerne, bør de forebyggende indsatser fokusere på, hvordan der skabes sikker adfærd.

Dels bør der være indsatser, som styrker medarbejderne til at hjælpe hinanden med at opnå sikker adfærd, og dels bør der være indsatser, som hjælper den enkelte til at blive bevidst om egen adfærd.

Der kan opnås væsentlige reduktioner af arbejdsulykker ved at skabe en aktiv sikkerhedskultur med fokus på sikker adfærd. Indsatserne bør fokusere på, at medarbejderne bidrager med observationer, hjælper hinanden med at skabe en aktiv sikkerhedskultur, samt hvordan den enkelte medarbejder arbejder med en mere sikker adfærd i alle arbejdssituationer.


Forebyg ulykker med observationer og nærved ulykker

På de fleste virksomheder forekommer hændelser, hvor der er fare og risiko for at indtræffe en hændelse, som kan føre til en ulykke. Ligeledes kan der forekomme hændelser, hvor mennesker er lige ved at komme til skade, men hvor der ikke sker nogen ulykke.

Det er vigtigt at tage ved lære af disse hændelser. Man ser i danske virksomheder, at jo flere observationer de foretager sig, jo færre nærved ulykker forekommer der.

For at kunne forebygge disse ulykker er det derfor vigtigt at forstå begreberne observationer og nærved ulykker.

Begrebet observationer bruges i de situationer, hvor der observeres en fare, hvor energien ikke er udløst. Observationer er et effektivt værktøj til at forebygge nærved ulykker og arbejdsulykker, da flere eksempler viser, at virksomheder som arbejder med observationer, opnår færre hændelser, færre nærved-ulykker og færre arbejdsulykker.

Begrebet nærved ulykker bruges i de situationer, hvor energien er udløst, og der er sket en hændelse, som ikke har medført en menneskelig påvirkning. Det kan f.eks. være, at kassen falder ned fra reolen, men ved et held ikke rammer nogen medarbejdere eller, at kemikaliet ikke rammer nogen mennesker, når det kommer ud af flasken.

Observationer og nærved ulykker skal altså i høj grad anses som advarsler. Ved at implementere dette, kan man indsamle vigtig information om risici, som kan bruges til forebyggelse.

Relaterede artikler

11/12 - 2023

Lovliste – vejen til overensstemmelse

ISO-certificering er en anerkendt standard for overensstemmelse med gældende lovkrav. Gennem implementeringen af ISO-standarder kan virksomheder forbedre deres processer, effektivi...
Læs hele artiklen
16/10 - 2023

ISO 45001 - Arbejdsmiljøledelse

I 2022 blev mere end 46.000 danskere ramt af arbejdsulykker, der medførte sygefravær, og 43 familier oplevede, at deres nærmeste ikke vendte sikkert hjem fra arbejde. Det er afgøre...
Læs hele artiklen
30/3 - 2023

Om arbejdsulykker og forebyggende indsatser

Indtil de seneste år, har antallet af arbejdsulykker været stort set uændret, på trods af øget fokus på forebyggende metoder. Bliv klogere på, hvilke indsatser der er essentielle ...
Læs hele artiklen
20/3 - 2023

Sikkerhedsrunderinger – med eller uden tjekliste?

Helt konkret kan sikkerhedsrunderinger udføres med eller uden tjekliste. Du tænker måske umiddelbart, at det oplagte valg er at have en tjekliste med. Der er dog fordele og ulemper...
Læs hele artiklen
15/3 - 2023

Sikkerhedsrunderinger og arbejdsmiljøgennemgange

Det er i de fleste brancher ikke et lovkrav at fortage sikkerhedsrunderinger på arbejdspladsen, men det kan bestemt være hensigtsmæssigt at indføre. I denne artikel kigger vi på no...
Læs hele artiklen
23/1 - 2023

Guide: Opret observationer i WORXS app'en

Med WORXS app'en kan du lynhurtigt oprette observationer, nærvedulykker, APV-sager samt gennemføre sikkerhedsrunderinger. Se videoen, og bliv klogere på hvordan observationer opret...
Læs hele artiklen
12/7 - 2022

ISO 14001 – Miljøledelse

Formålet med en ISO 14001 certificering er, at virksomheden over for sine interessenter kan dokumentere, at den arbejder aktivt på at nå specifikke miljømål og en mere bæredygtig f...
Læs hele artiklen
1/6 - 2022

Metoder til at lave Arbejdspladsvurderinger

Gennemførelsen af APV undersøgelser kan ske på mange måder, da der i høj grad er metodefrihed. Med tiden er der udviklet mange forskellige metoder til gennemførelsen - i denne arti...
Læs hele artiklen
24/5 - 2022

APV'ens formål og indhold

APV’en er ikke blot en forpligtelse, som virksomheder skal følge jf. Arbejdsmiljøloven – men derudover også et suverænt værktøj hvis man ønsker at arbejde systematisk mod et forbed...
Læs hele artiklen
21/3 - 2022

Alt du skal vide om Arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøloven fastlægger reglerne vedrørende organiseringen af sikkerhed og arbejdsmiljø, som alle virksomheder er forpligtede til at efterleve. I virksomheder med 10+ ansatte ...
Læs hele artiklen
Kontakt
Tlf.: +45 70 107 701
kontakt@worxs.dk
Niels Bohrs vej 6
6700 Esbjerg
CVR: 27927866
Har du spørgsmål?

Tøv da ikke med at kontakte os! Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag 09:00-14:00

+45 70 107 701 Right arrow