Sikkerhedsrunderinger – med eller uden tjekliste?

Sikkerhedsrunderinger med tjekliste

Når der laves sikkerhedsrunderinger med tjekliste, udvælges der en række punkter man vurderer nødvendige at tjekke op på. Der udformes herefter en tjekliste med de relevante punkter, som under runderingen kan afkrydses som værende ok eller ikke-ok. Her kan man f.eks. anvende et farvesystem, hvor grøn signalerer ”OK”, orange signalerer ”Farer eller forbedringsforslag” og rød signalerer ”Fejl og mangler”.

Det er naturligvis vigtigt at de punkter som ikke kan afkrydses som ok, udbedres. Dette kan enten gøres med det samme, eller ved at lave handlingsplaner for udbedring.

Tjekliste-metoden har sine fordele og ulemper. Metoden gør det let at føre statistik på runderingerne, samt at sammenligne runderingerne både over tid, og på tværs af afdelinger. Til gengæld er tjekliste-metoden en anelse ufleksibel og tager ikke højde for andre eventuelle udfordringer som arbejdsmiljøgruppen kan støde på under runderingen.

Derudover er det essentielt, at tjeklisten opdateres i takt med at der opstår ændringer i virksomheden.

Sikkerhedsrunderinger uden tjekliste

Denne metode er som navnet indikerer, en rundering uden en tjekliste at gå ud fra. Metoden tager udgangspunkt i at lede efter forhold som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Under runderinger noteres forholdene og eventuelle løsningsforslag. Herefter udarbejdes der handlingsplaner for det noterede, ansvarlige tilknyttes og der sættes deadlines for udbedring. Metoden har som tjekliste-metoden også en række fordele og ulemper. Den kan i nogle tilfælde være bedre end tjekliste-metoden til at finde forhold der kan forbedres, da arbejdsmiljøgruppen ikke er bundet af en liste som de kan nøjes med at afkrydse. Det giver dem dermed frihed til at notere pludselige fundne udfordringer. Dog er metoden ustruktureret og kan være svær at lave statistik på.

Hvilken metode skal jeg vælge?

Der er ikke en metode der er mere rigtig end den anden. Begge metoder kan være effektive i arbejdet mod at forebygge arbejdsulykker.

Det anbefales at man starter med at lave sikkerhedsrunderinger med tjekliste – så er man sikker på at arbejdsmiljøgruppen undersøger relevante forhold.

På længere sigt kan det være fordelagtigt at kombinere de to metoder. På denne måde sikrer man, at man løbende gennemgår relevante forhold, samtidig med at man giver arbejdsmiljøgruppen frihed til at notere forhold, der ikke på forhånd er defineret.